Nyhedsbrev Maj 2024

19-05-2024

CMO Nyhedsbrev maj 24.
Så er landevejssæsonen godt i gang og der er klubløb, aftercycling, og nu også godt vejr.
Bestyrelsen glæder sig over stort fremmøde – også onsdag og fredag formiddage. Der startes kl. 9 fra
klubhuset på disse dage og returneres til klubhuset kl. 12 til fælles madpakkespisning. Der køres på gravel
og MTB hele sæsonen; men i sommersæsonen køres der også på landevej.

Tak til de medlemmer, som ind til videre har stillet op som grillmestre til aftercycling. Der er stadigvæk
ledige pladser på de planlagte dage 29/5, 26/6, 7/8, 28/8 og 11/9. Der er pt. to tilmeldte grillere d. 29. maj,
så der må I gerne melde til via eventet på hjemmesiden. Der er plads til 5 hver aften.

Tilskud til klubløb får I som point ved at sende en kopi af kvitteringen til Jan Rasmussen
jrasmussen313@gmail.com / sms 40414616.

Mallorcaturen 14-21 september har en ledig plads, som sælges for 7400 kr. Denne pris inkluderer al
transport, cykeltransport, og halvpension i delt dobbeltværelse. Der kan tilkøbes enkeltværelse for 465 kr.
Der bliver 6 hele cykledage i Europas måske bedste cykleterræn og der bliver fælles ture i alle hastigheder.
Henvendelse til formand@cmo.dk eller tlf. 40127389.

Det bestilte Klubtøj forventes desværre at blive forsinket og kommer i bedste fald lige før sommerferien.

Så skal der bruges hjælpere til næste afdeling af Spar-D cup. Det er tirsdag aften d. 11. juni. Se opslaget fra
Søren Lund Hansen nedenstående og tilmeld jer enten via Facebooksiden ”træning”, hvor opslaget ligger,
eller ved sms til Søren.
”Så er det snart tid til at CMO skal stå for sin afdeling i Spar D Cup og i den forbindelse søger jeg folk
der kunne tænke sig at hjælpe til at klubben endnu en gang kan få afviklet en god afdeling, jeg
tænker 14 hjælpere i alt, der vil være forplejning til alle der hjælper, det er tirsdag d. 11 Juni kl 18 det
er vores velkendte rute i Ravnebjerg, Brændekilde og Tommerup, Så tag kæreste, kone, mand eller et
andet familie medlem under armen og så skal jeg forsøge at placere jer sammen i et kryds.
Send gerne en besked her eller på SMS 61 40 99 29 og skriv gerne hvor mange i kommer.”

Endelig skal I huske det fælles arrangement i de Sydfynske alper lørdag d. 15. juni. Der kommer
information ud om tilmelding meget snart.

Mange hilsner og God Pinse fra bestyrelsen.