CMO er motionscykleklubben i centrum med klubhus i Munke Mose.
Klubben består af medlemmer, der elsker at cykle. Vi kommer for det sportslige og for det sociale.
I CMO kører vi året rundt. Vi kører på racercykel på vejen, på gravelcykel eller mountainbike i skove og på stier og på banecykel på cykelbanen i Odense.
Klubben er medlem af DCU og DGI. Aktuelt er vi ca. 185 medlemmer.
CMO Vintergymnastik
Hvor: Pigesalen på den gamle Korsløkkeskole i Schacksgade (nu Phønix)
Hvornår: Onsdage kl. 19.00-19.55
Første træning den 23/10. Sidste træning den 26/3 2025
Timerne bliver bygget op som klassisk grundtræning.
Opvarmning med gang, hop, småløb og svingøvelser.
Herefter vil der være blandede øvelser, der fokuserer på grundig træning af hele kroppen. Altid fokus på styrkeøvelser af arme, ben, mave og ryg. Jeg tager udgangspunkt i kroppens egen vægt, og øvelserne vil være differentierede, så alle kan blive udfordret.
Timen slutter med forskellige strækøvelser.
Der er fælles omklædningsrum og bad i forbindelse med gymnastiksalen.
Medbring indendørs sko og evt. træningsmåtte.
Vi ses,
Lisbet Scheel-Hincke